Økonomisk bæredygtighed – Hvad betyder det for erhvervslivet?

Hvad er økonomisk bæredygtighed – og hvorfor er det vigtigt for erhvervslivet?

Økonomisk bæredygtighed handler grundlæggende om at sikre robuste finansielle og ressourcemæssige strukturer, der både kan understøtte nuværende samfund og fremtidige generationer. For erhvervslivet betyder det, at vækst ikke længere kan ske uden hensyn til sociale og miljømæssige konsekvenser. Det handler om at balancere profit, planet og mennesker.

En økonomisk bæredygtig virksomhed investerer klogt, understøtter langsigtet stabilitet og formår at navigere i en omverden i hastig forandring – fra klimakrise til krav om ESG-rapportering. Det er ikke bare et ideal, men i stigende grad et konkurrenceparameter på både det lokale og internationale marked. Begrebet bæredygtig økonomi bliver derfor centralt, når virksomheder skal sikre økonomisk vækst uden at underminere fremtidige ressourcer.

Tre former for kapital: fundamentet for økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed bygger på, hvordan en virksomhed eller et samfund forvalter tre typer kapital: fysisk kapital, naturkapital og social kapital. De er alle forudsætninger for vedvarende værdiskabelse.

• Fysisk kapital: Bygninger, infrastruktur, maskiner og teknologi – alt det, der skaber mulighed for produktion og drift.
• Naturkapital: Jord, vand, råvarer og biologiske ressourcesystemer, som enten er fornybare eller begrænsede. Disse kræver ansvarlig udvinding og genopbygning.
• Social kapital: Tillid, netværk og menneskelige relationer, som er afgørende for samarbejde, engagement og innovation.

Langsigtet økonomisk bæredygtighed kræver investering i og afvejning mellem disse kapitalformer. Hvis naturkapital forsvinder, er den ofte ikke-substituerbar, og tabet får irreversible konsekvenser. I mange sektorer i erhvervslivet udspiller netop denne forvaltning af ressourcer en central rolle. Her bliver spørgsmålet om økonomisk betydning og kapitalanvendelse afgørende for balancen mellem vækst og bæredygtighed.

De to modeller for økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed kan forstås gennem to overordnede modeller: en projektbaseret model og en totaløkonomisk samfundsmodel.

Den projektbaserede model fokuserer på konkrete initiativer og deres økonomiske input-output-balance. Virksomheder bruger den typisk til at vurdere bæredygtigheden af afgrænsede investeringer eller forretningsområder, fx en ny fabrik eller en ny forsyningskæde. Mange iværksættere bruger lignende modeller, når de arbejder med Iværksætteri – fra idé til virkelighed. Denne type model kaldes også ofte for en bæredygtighed model og hjælper med at operere strategisk med langsigtede mål.

Den totaløkonomiske samfundsmodel vurderer ressourceforbrugets og investeringens værdiskabelse over tid og i en bredere samfundsøkonomisk kontekst. Her bliver sociale og miljømæssige effekter regnet med – og det giver et meget mere realistisk billede af, hvorvidt noget overhovedet er bæredygtigt.

Hvordan FN’s verdensmål relaterer til økonomisk bæredygtighed

Fire verdensmål er særligt relevante, når det gælder økonomisk bæredygtighed:

Verdensmål	Relevans for erhvervslivet
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst	Opfordrer til inklusiv og bæredygtig vækst gennem innovation og værdiskabelse.
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur	Sætter fokus på bæredygtig opbygning af fysisk og digital infrastruktur – som i industrisektoren.
Verdensmål 10: Mindre ulighed	Fremmer lige muligheder og adgang til ressourcer på tværs af befolkninger og lande.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion	Kritisk for virksomheder, der vil sikre ressourcer og undgå affaldsspild.

Disse mål danner en international ramme, virksomheder kan læne sig op ad for at måle og forbedre deres bidrag til en økonomisk bæredygtig fremtid. De hjælper også med at afklare hvad betyder bæredygtighed i en erhvervsmæssig kontekst og hvordan målene omsættes til praksis.

Økonomisk bæredygtighed kan ikke stå alene

Økonomisk bæredygtighed er kun meningsfuld, når den tænkes sammen med økologisk og social bæredygtighed. En virksomhed, der genererer profit men samtidig nedslider miljøressourcer og ignorerer arbejdsvilkår, er ikke bæredygtig.

Tværtimod bygger reelt bæredygtig udvikling på en systemtænkning, hvor alle tre dimensioner væver sig ind i hinanden. For mange er det en forandringsproces, der kræver nye måleparametre, samarbejdsformer og ledelsesperspektiver – som også afspejles i moderne selskabsformer og virksomhedsformer. Her bliver også økologisk bæredygtighed en nødvendig medspiller på vejen mod en ansvarlig og bæredygtig økonomi.

Eksempler på økonomisk bæredygtighed i erhvervslivet

Flere danske virksomheder viser allerede vejen. Virksomheder som Ørsted, Grundfos og Mærsk integrerer bæredygtighed i deres forretning – ikke som CSR, men som selve forretningsmodellen.

Det omfatter blandt andet:

• Langsigtede investeringer i vedvarende energi og cirkulære værdikæder
• Social inklusion og jobskabelse i lokalområder
• Innovationsinitiativer der bygger på tværgående partnerskaber med kommuner og universiteter

Denne type strategier kaldes i stigende grad for “impact business”, hvor både kunder og investorer efterspørger handling, ikke hensigtserklæringer – ligesom dem, der typisk omtales i Artikler om iværksætteri. Og netop disse virksomheder skaber en bæredygtig betydning ved at koble innovation med ansvarlighed.

Kan naturkapital erstattes – og hvad gør vi, når den ikke kan?

En af de mest udfordrende aspekter ved økonomisk bæredygtighed er spørgsmålet om substitution. Hvis vi forbruger en ressource (fx olie eller ferskvand), kan vi så erstatte den med en anden form for kapital, som teknologi eller viden? Ikke altid.

Nogle dele af naturkapitalen – biodiversitet, rent grundvand eller intakte økosystemer – er irreversible tab, hvis først de ødelægges. Derfor er det afgørende at anvende en fornuftig balance mellem udnyttelse og bevaring. I visse tilfælde kan investeringer og finansiering af virksomhed være med til at understøtte mere ansvarlige løsninger. Denne afvejning viser tydeligt betydningen af en bæredygtighed model i praksis.

Fordele ved økonomisk bæredygtighed for virksomheder

Der er både strategiske og operationelle fordele ved at integrere økonomisk bæredygtighed i forretningen:

1. Langsigtet styrke: Modstandsdygtighed i volatile markeder og geopolitisk usikkerhed.
2. Kundetillid og brandværdi: Forbrugere foretrækker virksomheder, der tager ansvar.
3. Investortiltrækning: Flere institutionelle investorer kræver ESG-alignment.
4. Effektivisering: Optimering af ressourceforbrug sænker både omkostninger og CO2-aftryk – noget der også understøttes af effektiv markedsføring af virksomhed.

Det er ikke længere nok at være konkurrencedygtig – man skal være bæredygtigt konkurrencedygtig. Det handler derfor ikke kun om profit, men om at forstå hvad betyder bæredygtig i et forretningsmæssigt perspektiv.

Hvordan virksomheder arbejder med økonomisk bæredygtighed

Nøglen til succes er en holistisk tilgang. Der findes ikke én metode, men mange veje – ofte kombineret:

Nogle virksomheder arbejder strategisk med ESG-rapportering og integrerer de tre kapitalformer i nøgletallene. Andre benytter sig af værktøjer som livscyklusanalyse (LCA), bæredygtighedsscreening af leverandører og verdensmålshortlister til at sikre, at initiativer stemmer overens med Agenda 2030.

Partnerskaber – især med kommuner, universiteter og civilsamfund – spiller en stadig større rolle i at skalere bæredygtige forretningsmodeller. Kommuneeksempler som Sorø, Frederiksberg og Langeland viser, hvordan det offentlige og erhverv kan fremme økonomisk robusthed under grøn omstilling. I mange tilfælde starter det allerede ved opstart af virksomhed. Udviklingen skaber en ny forståelse for i hvilket omfang vækst bliver bæredygtig vækst, og hvad det betyder for virksomhedernes udvikling.

FAQ – Økonomisk bæredygtighed