Bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen – Grønne løsninger i praksis

Klimakrav og regulering – fra frivillighed til forpligtelse

Fra 2023 er det blevet et uomgængeligt faktum, at klimakrav træder i kraft som en del af Bygningsreglement 2018 (BR18). Og med implementeringen af nye reviderede krav i 2025, bliver reguleringen i bygge- og anlægsbranchen endnu mere ambitiøs. Klimakravene betyder, at alle nybyggerier over 1.000 m² skal dokumentere deres klimabelastning gennem LCA (livscyklusvurdering), og at visse byggerier ikke må overskride en specifik CO₂-grænse.

Klimakravene er ikke blot en teknisk formalitet. De stiller konkrete krav til byggematerialevalg, konstruktionernes CO₂-påvirkning og energibehovet gennem hele bygningens livscyklus. Udviklingen af Vejledning til bilag 2, med Tabel 6 og 7 som centrale elementer, har skabt et vigtigt redskab i dokumentationen af bygningers bæredygtighed. Det understøtter en grønnere implementering af bygningsreglementet og bidrager til at sikre, at bæredygtigt byggeri ikke blot er en ambition, men en realiseret praksis.

Fra beton til træ – materialevalg med klimavægt

Et af de mest gennemgribende valg i nybyggeri handler om materialer. Træet er blevet en favorit for arkitekter og ingeniører, der jagter lavere CO₂-aftryk, men der findes sjældent entydige svar. Betons holdbarhed og bærende styrke kan stadig være uundværlig i visse konstruktioner, og særligt i Industrisektoren spiller materialevalget en stor rolle.

LCA-beregninger viser, at valget mellem beton, stål, træ eller genbrugsmaterialer kan flytte projektets samlede klimabelastning markant. Derfor øger flere bygherrer efterspørgslen på dokumenteret lavemissionsmateriale – både i nybyggeri og renoveringer. Brugen af bæredygtige byggematerialer som FSC-certificeret træ og genbrugte stålkomponenter bliver i stigende grad definerende for projekters miljøprofil og langsigtede værdiskabelse.

Genbrug og cirkularitet – nye standarder for ansvarligt byggeri

Cirkulær økonomi er ikke længere blot en teoretisk model, men en realitet i store dele af branchen. Genanvendelse af byggematerialer – fra mursten og stålbjælker til modulerede betonelementer – vinder frem. I denne udvikling bliver Sektorer i erhvervslivet påvirket af en større bevægelse mod ressourceoptimering og ansvarlig anvendelse af eksisterende materialer.

Certificering og sporbarhed bliver nøgleord i fremtidens materialekrav. Der er stigende fokus på de juridiske implikationer: Hvem har ansvaret, hvis et genbrugsmateriale svigter? Og hvor ligger ansvaret for at dokumentere materialets miljøegenskaber? Branchen efterlyser fælles, håndgribelige krav. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har i den sammenhæng spillet en vigtig rolle i udviklingen af fælles normer og målsætninger for grønt byggeri.

ESG og SMV’er – bæredygtighed i øjenhøjde for mindre virksomheder

Selvom de største aktører har hele hold af ESG-specialister og compliance-afdelinger, fylder SMV’erne langt størstedelen af branchen. Derfor er en brugbar, konkret ESG-værktøjskasse afgørende. Her skal virksomheder kunne dokumentere ikke kun miljøpåvirkning, men også sociale forhold og ansvarlig ledelse (Governance). Mange af disse mindre virksomheder er ofte drevet af personer med erfaring eller interesse i Iværksætteri – fra idé til virkelighed.

Formålet er todelt: At sikre grøn udvikling hele vejen ned i underleverandørerne, og samtidig hjælpe virksomhederne med at navigere i den stigende regulering. Et intuitivt, datadrevet værktøj kan gøre det lettere at holde styr på CO₂-regnskaber, autorisationsdokumenter og interne retningslinjer. Flere SMV’er ser bæredygtighed som en mulighed for at differentiere sig i markedet og tiltrække samarbejdspartnere inden for green building-segmentet.

Fra byggeplads til byplan – hvor udledningerne sker i praksis

Mange tænker bæredygtighed i forhold til selve bygningens brug, men selve byggepladsens etablering og drift kan stå for op mod 25 % af den samlede CO₂-udledning. Maskinpark, affaldshåndtering, midlertidige installationer og transport udgør massive poster i klimaregnskabet – elementer der også kendetegner Hvad er sekundære erhverv.

Her vinder elektrificering og emissionsfrie byggepladser frem. Pilotprojekter understøttet af blandt andet LCA-erfagrupper tester mobile ladeløsninger, el-gravemaskiner og støjoptimerede logistikflows. Resultaterne viser solide potentialer for både CO₂-reduktion og bedre arbejdsmiljø. Det forventes, at en opdateret bekendtgørelse inden for BR18 yderligere vil accelerere denne udvikling, særligt omkring grøn byggeri og bæredygtighed i anlæg.

Handletanke og netværk driver forandring

I kraft af sin størrelse er byggebranchen afhængig af konsensus og samarbejde. Derfor har initiativer som Byggeriets Handletank for Bæredygtighed spillet en voksende rolle. Her mødes arkitekter, producenter, bygherrer og myndigheder om målsætninger, tekniske standarder og videnudveksling.

Netværk og erfa-grupper omkring emissionsfrie byggepladser, cirkulære materialestrømme og digital dokumentation understøtter den tværfaglige diskussion. Kompleksiteten i området skaber også synergier med aktører, der arbejder med Markedsføring af virksomhed på et strategisk og ansvarligt grundlag. Her spiller blandt andet Green Building Council Denmark en vigtig rolle som facilitator for viden og best practice.

Bæredygtigt byggeri skal dokumenteres – og beskattes retvisende

Greenwashing er et stigende problem i byggemarkedsføringen. CONCITO og Forbrugerombudsmanden har sat fokus på, hvordan begrebet “bæredygtigt byggeri” misbruges. Forbrugerne har krav på dokumenteret transparens – og myndighederne arbejder nu på skarpere krav til, hvad der må markedsføres som grønt.

Dokumentation og verifikation af byggers faktiske bæredygtighed bliver derfor en uomgængelig del af både rådgivning og salg. Og i takt med, at CO₂-afgifter og klimabudgetter bliver centrale politiske emner, åbner det for potentielle skattestrukturer, hvor grønne byggerier belønnes – noget der også rejser spørgsmål om Skat af virksomhed. Rådet for Bæredygtigt Byggeri fremhæver behovet for retvisende beskatning og incitamentsmodeller for at fremme både grønt byggeri og økonomisk bæredygtighed.

Efterspørgsel: Bygherrens rolle er afgørende

Bæredygtighed sker ikke af sig selv – den kræver en efterspørgsel, og den kommer i stigende grad fra pensionskasser, større developere og det offentlige. De professionelle bygherrer er ved at blive de stærkeste drivere for CO₂-reduktion og grøn omstilling. Spørger man, Hvilket erhverv er størst i Danmark, så er byggebranchen en central økonomisk motor med netop udviklingen i centrum.

Med ESG-centrerede investeringsstrategier og langsigtet porteføljestyring har pensionskasser et andet tidsperspektiv – og dermed større incitament til grønne løsninger. Det presser hele kæden: rådgivere, entreprenører og producenter. Fremtidens bygherrer forholder sig i stigende grad til både bæredygtigt byggeri og de kriterier, der definerer grøn omstilling indenfor byggesektoren i bred forstand.

Areal, bymønstre og den grønne by

Bæredygtighed handler ikke kun om enkeltbygninger. Urban planlægning har afgørende betydning for klimaaftryk og livskvalitet. Mindre byspredning, større tæthed og multifunktionelle kvarterer mindsker ikke kun transportbehovet, men også energiforbrug og ressourcebelastning.

Størrelse betyder noget: Mindre boliger med høj arealeffektivitet, delte funktioner og grønne kiler giver bedre resultater i både CO₂-budget og byøkologi. I den forbindelse er Økonomisk bæredygtighed også en vigtig dimension af den strategiske byudvikling. Grønt byggeri og grøn byplanlægning hænger uløseligt sammen med målsætningen om klimaneutrale byer i fremtiden.

Frem mod 2025: Fælles ansvar på tværs af værdikæden

Årene frem mod 2025 bliver definerende for branchens bæredygtige omstilling. Med nye klimakrav, stigende ESG-fokus og voksende forventninger fra både myndigheder og markedet, bliver det tværfaglige samarbejde vigtigere end nogensinde.

For at lykkes kræver det handling – ikke kun hos de store aktører, men hele vejen ud til mindre virksomheder, udførende håndværkere og producenter. Transparente data, fælles standarder og velfungerende netværk er de bærende søjler for at drive reelt bæredygtigt byggeri. Mange af de aktører, der bidrager til denne udvikling, kommer med baggrund i relevante Erhvervsuddannelser, der kombinerer teori og praksis. Netop sammenspillet mellem innovation og praksis er centralt, når hele byggeriet skal transformeres til en grønnere fremtid.

Forståelsen af bæredygtighed indenfor bygge- og anlægsbranchen udvikler sig løbende, og tendenser som grøn byggeri, green building events som Building Green København og arbejdet i Rådet for Bæredygtigt Byggeri løfter hele feltet. Det handler ikke kun om opførelse, men også om drift og anlæg – og her skabes der nye standarder, som skal udbredes gennem både lovgivning og erhvervets egne bekendtgørelser og retningslinjer.

FAQ om bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen