Selskabsformer og virksomhedsformer – Hvilken type skal du vælge?

Forskellige selskabsformer i Danmark

Når du starter virksomhed i Danmark, er en af de vigtigste beslutninger valget af selskabs- eller virksomhedsform. Der findes flere juridiske strukturer, og hver har sine egne krav, fordele og ulemper. Dit valg afhænger af, hvor meget du vil investere, hvor mange personer I er, og hvor stor risiko du er villig til at tage.

Selskabstyper og valg af virksomhedsform har stor betydning for både skatteforhold, hæftelse og muligheder for vækst. Derfor er det vigtigt at få et overblik over dine muligheder blandt de mange typer af virksomheder.

Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige selskabsformer – fra den enkleste personlige virksomhed til mere komplekse kapitalselskaber. Vi ser også på hæftelse, kapitalkrav og ledelsesstruktur, så du kan vælge den rette model for dig.

Personligt ejede virksomheder

Personligt ejede virksomhedsformer er typisk lette og hurtige at oprette. Du kan starte med lav risiko og minimal administration, men du hæfter personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser.

Disse typer passer godt til enkeltpersoner, freelancere og konsulenter, der har lav kapital og arbejder inden for eksempelvis liberalt erhverv. Personligt ejede selskaber er særligt velegnet til dem, der ønsker at teste deres forretningsidé, før de binder sig til f.eks. et kapitalselskab.

Enkeltmandsvirksomhed

En af de mest populære virksomhedstyper i Danmark. Den er nem at oprette, kræver ikke startkapital og giver maksimal fleksibilitet. Du driver forretningen i eget navn og hæfter personligt for alt økonomisk ansvar.

• Ingen krav om startkapital
• Let regnskabsføring og ingen krav om revision
• Fuld personlig hæftelse

Interessentskab (I/S)

Bruges ofte, hvis I er to eller flere, der ønsker at starte virksomhed sammen. I hæfter solidarisk og personligt – dvs. alle hæfter for hele virksomhedens gæld. Det er vigtigt med en klar interessentskabskontrakt.

Velegnet til samarbejdende partnere med tæt tillid og fælles ansvar i forbindelse med artikler om iværksætteri. I/S er en fleksibel selskabsform, hvor ejerform og beslutningskraft deles mellem ejerne.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

En særligt enkel virksomhedsform, primært egnet til iværksættere, der skal teste en idé før egentligt opstart. Ingen kapitalkrav, og ikke momsregistreret, medmindre det er nødvendigt. Den er kun egnet til meget lav aktivitet og kan ikke have ansatte.

Kapitalselskaber

Hvis du ønsker at begrænse din personlige risiko og fremstå professionelt, så er det værd at overveje et kapitalselskab. Her begrænses hæftelsen til selskabets kapital, og du kan tiltrække investorer og opnå større legitimitet.

Til gengæld er der større kapitalkrav, og flere administrative krav, herunder revision og regnskabspligt. Mange vælger denne struktur ved opstart af virksomhed. I Danmark er de mest almindelige kapitalselskaber ApS og A/S – også kaldet selskaber med begrænset ansvar.

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskabet er den hyppigst anvendte selskabsform blandt mindre og mellemstore virksomheder. Du skal indskyde minimum 40.000 kr. i kapital (opdateret fra tidligere 40.000 kr. pr. 2024), og du hæfter ikke personligt.

Selskabet er en juridisk person, og ejer hæftelsen er begrænset til indskuddet. Det kræver en direktion, men ikke nødvendigvis en bestyrelse. ApS anvendes ofte i overvejelserne omkring ApS eller A/S, da begge selskabsformer har forskellige krav og fordele. Hvis du er i tvivl om du skal vælge ApS eller A/S, handler det primært om kapital, vækstambitioner og ønsket om investorsamarbejde.

Aktieselskab (A/S)

A/S’er bruges typisk ved større virksomheder eller ved behov for ekstern kapital. Her skal der indskydes mindst 400.000 kr. i kapital, og både bestyrelse og direktion er lovpligtige. Virksomheden kan udstede aktier, hvilket gør det lettere at tiltrække investeringer.

Et A/S har høj legitimitet, men er også tungere administrativt. Ofte kræves der revision, og der er større krav til ledelse og styring. Ved sammenligning af ApS vs A/S skal du derfor tage højde for både størrelse, ambitioner og hvor meget du ønsker at involvere investorer eller gå på børsen.

Oversigt over selskabsformer: krav og hæftelse

Selskabsform	Hæftelse	Kapital	Antal ejere	Ledelse
Enkeltmandsvirksomhed	Personlig og ubegrænset	Ingen krav	1	Ejer
Interessentskab (I/S)	Personlig og solidarisk	Ingen krav	Mindst 2	Deltagere
PMV	Personlig	Ingen	1	Ejer
ApS	Begrænset til kapital	40.000 kr.	1 eller flere	Direktion (eventuelt bestyrelse)
A/S	Begrænset til kapital	400.000 kr.	1 eller flere	Direktion + bestyrelse

Sådan vælger du selskabsform

Det kan være forvirrende at vælge. Start med at stille dig selv spørgsmål som:

• Hvor høj risiko er jeg villig til at tage?
• Har jeg kapital klar til indskud?
• Skal jeg arbejde alene eller sammen med andre?
• Vil jeg tiltrække investorer?

For eksempel passer en enkeltmandsvirksomhed godt til en solo-konsulent uden kapital, mens en startup med vækstambitioner typisk vil vælge ApS eller A/S. Du kan få inspiration fra vores blog om iværksætteri, hvor iværksættere deler erfaringer om netop disse valg.

Vælg selskabsstruktur ud fra både skattemæssige hensyn og dine driftsmæssige behov – hvad enten du starter et selskab med ansatte, investeringer eller blot ønsker en mindre virksomhed som bijob.

Skatteforhold og strukturændringer

Selskabsform påvirker, hvordan du beskattes. I personlige virksomheder beskattes overskud som personlig indkomst. I ApS og A/S beskattes selskabet separat, og løn og udbytte beskattes først hos ejeren. Det giver flere muligheder for optimering, som du kan læse mere om i vores guide om skat af virksomhed.

Du kan ændre selskabsform løbende. Det er almindeligt at starte som enkeltmandsvirksomhed og senere stifte ApS. Det kræver omregistrering og nye vedtægter, men det er muligt og ofte hensigtsmæssigt, når virksomheden vokser.

Andre selskabsformer

Ud over de mest gængse findes der også specialiserede modeller som Kommanditselskab (K/S), Partnerselskab (P/S) og forskellige andelsselskaber som a.m.b.a og f.m.b.a. De bruges oftest i bestemte brancher og samarbejdsstrukturer.

Hvis du fx driver revisionsvirksomhed, kreativt bureau eller har brug for større fleksibilitet i ejerstruktur, kan disse modeller være relevante. Du kan desuden overveje finansiering af virksomhed, når du vælger selskabsform, især ved større investeringer.

Nogle spørger også: Hvad betyder P/S? Et P/S – eller partnerselskab – kombinerer elementer fra både aktieselskaber og interessentskaber og bruges ofte af advokater og revisorer. På samme måde er det værd at forstå hvad en juridisk person er: Et selskab som ApS eller A/S har status som juridisk person og kan derfor være ansvarlig og handle selvstændigt, uafhængigt af ejeren.

Registrering og CVR-nummer

Uanset selskabsform kræver det registrering i CVR via Virk.dk/Erhvervsstyrelsen. Personligt ejede virksomheder og ApS kan registreres digitalt, og CVR-nummeret fungerer som din virksomheds officielle identifikation.

Et CVR-nummer er nødvendigt for at fakturere, registrere til moms og have en officiel identitet. Kapitalselskaber kræver ekstra dokumentation ved stiftelsen, herunder vedtægter og kapitalbekræftelse. Læs mere om vigtige formaliteter i forbindelse med erhvervsforsikring.

Flere søger også efter forskelle på selskab, selskabsform og selskabstype. Det er vigtigt at forstå betydningen af begreberne: Et selskab er en betegnelse for en organiseret virksomhedsenhed, og selskabsformen angiver den juridiske ejerstruktur. De forskellige virksomhedstyper har forskellige krav og konsekvenser – så overvej ejerform og selskabsretlige forpligtelser nøje.

FAQ om selskabsformer og virksomhedsformer